Dialektforsknings historie – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nordisk Forskningsinstitut > Dialektforskning 100 år > Dialektforsknings hist...

Historien om Dialektforskning

Afdeling for Dialektforskning blev født i 1909 som Udvalg for Folkemaal. Herunder kan du læse kort om den 100 år gamle historie. Artiklen er et uddrag af indledningen til den jubilæumsbog, Dialektforskning i 100 år, som afdelingen udgiver i forbindelse med 100-års jubilæet.

100 år i hovedtræk

Det begyndte med Udvalg for Folkemaal

I 1908 besluttede Foreningen Danmarks Folkeminder at oprette et særligt Udvalg for Folkemål som skulle have til opgave at optegne og indsamle oplysninger om de danske dialekter. Tre personer blev udpeget som medlemmer: Marius Kristensen, nordisk filo-log og højskolelærer i Askov, Verner Dahlerup, docent (senere professor) i dansk sprog, og professor Dines Andersen, orientalist og sekretær for udgiverselskabet Universitets-Jubilæets danske Samfund (UJDS).

Den 20. februar 1909 holdt Udvalg for Folkemaal sit stiftende møde, og det blev begyndelsen til en mangesidig udforskning af danske dialekter og dansk talesprog i dette forum, først som selvstændig institution, siden som institut under Københavns Universitet. Et centralt tema gennem alle årene har været en interesse for sammenhængen mellem sprog og kultur - med den sproglige variation som indgang. Afdelingens arbejde var og er således at indsamle, studere og dokumentere sproglig dansk kulturarv for at fastholde viden om talesprogets mangfoldighed og sta-dige udvikling. Denne udgivelse markerer at det nu er 100 år siden det hele begyndte.

De første skridt  - fra Als til Tøjhusgade

Udvalg for Folkemål tog straks fat på arbejdet: Allerede i sommeren 1909 blev der arrangeret en vellykket optegnelsesrejse til Als, og også de følgende år indsamledes der materiale. Det blev dog efterhånden klart at opgaverne ikke kunne løses af udvalgets medlemmer alene, og slet ikke når de tre personer ikke havde dialektoptegnelse som deres hovedbeskæftigelse. I 1922 blev Udvalg for Folkemål derfor reorganiseret og udvidet med tre personer. Vigtigere var det at udvalget samtidig fik faste lokaler i Tøjhusgade 9, og at Poul Andersen blev ansat som sekretær og Ellen Raae som assistent til at tage sig af de løbende opgaver, først timelønnet og siden med fast månedsløn.

I slutnin-gen af 1920'erne fik Udvalg for Folkemål øgede bevillinger, og den faste stab blev gradvis udvidet. Det oprindelige udvalg fortsatte som styrelse, mens sekretæren, Poul Andersen, varetog den daglige ledelse. I 1960 knyttedes institutionen til Københavns Universitet under navnet Institut for Dansk Dialektforskning. Og i 2003 blev instituttet til en afdeling, Afdeling for Dialektforskning under Nordisk Forskningsinstitut, der også omfatter Afdeling for Navneforskning og Den Arnamagnæanske Samling.

Fra 1920'erne - Ømålsordbogen

Ved reorganiseringen i 1922 besluttede man at koncentrere sig særligt om at for-berede udgivelsen af en ordbog over de danske ømål. Indtil omkring 1950 arbejdede man på at etablere de omfattende samlinger der er det nødvendige grundlag for en stor ordbog. Omkring 1950 indledtes redaktionsfasen med en foreløbig redaktion. I 1975 begyndte den endelige redaktion, og i 1992 udkom så første bind af Ømålsordbogen.

Men man beskæftigede sig ikke udelukkende med ømålene, selv ikke i ordbogens meget intensive indsamlingsperiode i 1930'erne. Udvalgets første optegnelsesrejse gik som sagt til Sønderjylland, og netop Sønderjylland blev et område man interesserede sig for i 1920'erne og 1930'erne. De sønderjyske optegnelser var dog for en stor dels vedkom-mende foretaget af dialektforskere med en løsere tilknytning til stedet.

1940'erne - jyske dialekter

I 1940'erne blev der oprettet en jysk afdeling med en, senere to faste medarbejdere. Oprettelsen af denne afdeling betød at der nu mere kontinuerligt blev arbejdet med indsamling og beskrivelse af jyske dialekter, der ikke mindst har resulteret i en række monografier om lydforhold. En ordbog over de jyske dialekter har derimod ikke været målet, eftersom man siden 1930'erne har arbejdet på en stor jysk ordbog på Institut for Jysk Sprog- og Kultur-forskning ved Aarhus Universitet (nu Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning), som man igennem årene har haft et fortrinligt samarbejde med.

1980'erne - sociolingvistikken

I 1980'erne begyndte man at inddrage nye genstandsområder og nye metoder. Man tog fat på undersøgelser af dialektnivellering med inddragelse af sociolingvistiske metoder. I 1986-1989 deltog instituttet i Projekt Bysociolingvistik, og hermed var det ikke længere kun sproget på landet der hørte med til instituttets centrale genstandsfelt. En af de delundersøgelser der indgik i Projekt Bysociolingvistik, var en undersøgelse af narrativerne i de interview der blev indsamlet. Hermed blev også interaktionel socio-lingvistik og samtaleanalyse en del af institutionens forskning. I 1980'erne introducere-des ligeledes sprogholdningsforskningen på instituttet, og her i det nye årtusind har et-nografisk inspireret sociolingvistik vundet fodfæste - samtidig med at den traditionelle udforskning af talesprogets fonologi, morfologi, syntaks og semantik holdes i hævd, ikke mindst i form af udgivelsen af Ømålsordbogen.

I dag - bredt fagligt miljø

I 2005 blev Danmarks Grund-forskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier oprettet. Afdelingen har et formaliseret samarbejde med centret, og to af afdelingens medarbejdere er knyttet til centret fuldtids, men da afdeling og center deler adresse, foregår der også løbende et mere uformelt samarbejde og udveksling af synspunkter. Her ved 100-års-jubilæet er det faglige miljø med andre ord vidtfavnende og levende.