Om "Dialekt i periferien" – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

D:PEF - Dialekt i periferien > Om projektet

Om "Dialekt i periferien"

Når man betragter et Danmarkskort er det tydeligt, at projektets udvalgte lokaliteter er geografisk perifere i et nationalt perspektiv. De ligger i randområderne af det, der tæller med som dansk jord.

Meningsfulde begreber eller diskursive konstruktioner?

Begreber som center og periferi - der engang var stabile og meningsfulde – bliver i globaliseringens æra variable og flydende, og måske kan de ikke længere anses for stabile størrelser.

Periferier og centre er snarere diskursive konstruktioner og dermed genstande for komplekse sociopolitiske processer.

Dialekt og periferi i sociolingvistikken

Urban variation og variation i byer i en globaliseret verden har typisk været et vigtigt tema i sociolingvistikken, mens periferier sjældent er blevet undersøgt i forbindelse med globaliseringen.

Periferier anses ofte for at blive påvirket af urbane normcentre snarere end at være dem, der leder forandring. Men perifere steder kan være de nye normative centre, idet globaliseringen i form af sociale, politiske og økonomiske processer kan føre til, at perifere steder udvikler nye sproglige normer.

Dialektstolthed

Vejskilt i Tønder skrevet på sønderjysk.

Globaliseringen har medført en omfattende dialektnivellering såvel i Danmark som i resten af verden.

Denne afdialektalisering kan blive modsvaret af

  • lokal dialektstolthed
  • kamp for bevarelse og genoplivning af dialekten
  • skærpet bevidsthed om regionale dialekttræk.

Hvorfor undersøge Nexø, Hirtshals og Bylderup?

Bornholm, Vendsyssel og Sønderjylland er alle ”perifere” områder og tilhører det såkaldte ”Udkantsdanmark”, idet de ligger langt fra det politiske, økonomiske og kulturelle centrum i København.

Lokaliteternes fælles karaktertræk

Områderne er alle karakteriseret ved at have

  • flere mandlige end kvindelige indbyggere
  • et stagnerende (eller faldende) indbyggertal
  • højere arbejdsløshed end gennemsnittet
  • lavere indkomstniveau end gennemsnittet
  • lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet
  • en større andel indbyggere beskæftiget i landbruget end gennemsnittet.

Lokaliteternes forskelle

Områderne er imidlertid også valgt, fordi de adskiller sig fra hinanden på flere punkter.

  1. Geografi: Inden for den danske grænse ligger de tre områder så langt fra hinanden som muligt (som angivet på kortet øverst på siden)
  2. Sprog: Sprogtrækkene i de tre dialektområder ligner ikke hinanden
  3. Historie: Områderne har udviklet sig forskelligt gennem historien grundet ekstern påvirkning fra fx Tyskland og Sverige

En undersøgelse af forskellene mellem disse tre sprogsamfund vil til sammen vise os hvordan historie, demografi, forskellige aspekter af ’periferialitet’ og lokal dialekt er tæt forbundet.

Isskilt fra Svaneke. Bemærk "tjözzebær", der er bornholmsk for kirsebær.

Uddybende redegørelser for valget af de tre områder kan læses under siderne:

Nexø, Bornholm

Hirtshals, Vendsyssel 

Bylderup, Sønderjylland.

Et historisk-sprogligt perspektiv

Tidligere studier i Sønderjylland og Vendsyssel gør det muligt at sætte brugen af dialekter i disse områder ind i en historisk kontekst og se på udviklinger over tid.

Forskningsspørgsmål

  • Hvor meget dialekt anvendes?
  • I hvilke situationer anvendes dialekt?
  • Hvem bruger dialekt? Og hvem gør ikke? (Køn, alder, socialgruppe mv.)
  • Hvilke funktioner udfylder brugen af hhv. dialekt og standard.
  • Hvad er brugen af dialekt med til at skabe? (Identiteter, tilhørsforhold, det lokale sted, køn mv.)
  • Hvad er dialekternes status lokalt og nationalt?