Den Arnamagnæanske Samling – Københavns Universitet

Nordisk Forskningsinstitut
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nordisk Forskningsinstitut > Forskning > Arnamagnæansk

Den Arnamagnæanske Samling

AMS læsesalDen Arnamagnæanske Samlings forskningsområde er filologi, håndskriftstudier, tekst- og sprogvidenskab inden for de nordiske sprog, specielt de ældre nordiske sprog: vestnordisk (islandsk, norsk og færøsk) og østnordisk (svensk og dansk).

Udforskning af digital udgivelse af tekster og håndskrifter på grundlag af XML-mærkning indgår sammen med forskning i digital tekstteori i flere af afdelingens udgivelsesprojekter.

En væsentlig del af forskningen ved afdelingen tager udgangspunkt i den håndskriftsamling som professor Árni Magnússon (Arne Magnussen) (1663-1730) testamenterede til Københavns Universitet i 1730.

Det påhviler afdelingen at føre tilsyn med samlingen. Afdelingen er også ansvarlig for håndskrifternes katalogisering, bevaring, konservering og affotografering, og afdelingen er desuden forpligtet til at gøre håndskrifterne tilgængelige for offentligheden i videnskabelige udgaver og ved fremvisning, faglig vejledning m.v.

Afdelingen forestår udgivelsen af serierne Bibliotheca Arnamagnæana (udgivet siden 1941) som består af monografier, artikelsamlinger og det aperiodiske tidsskrift Opuscula, og Editiones Arnamagnæanæ som består af historisk-filologiske tekstudgaver efter håndskrifterne (udgivet siden 1958).

Vestnordisk

Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling og afdelingens bibliotek og samling af fotografier af håndskrifter i andre samlinger og biblioteker er en unik basis for

  • udgivelser af tekster i middelalderlige og eftermiddelalderlige håndskrifter samt udgivelser af hele håndskrifter. I øjeblikket arbejdes der på en kritisk udgave af et eftermiddelalderligt digt i eddastil, Hrafnagaldur Óðins – Forspjallsljóð, en best manuscript-udgave af den islandske version af den middelalderlige encyklopædiske lærebog Lucidarius og udgaver af diverse eftermiddelalderlige tekster, mestendels oversat fra dansk, bl.a. den utrykte, men ret populære Sagan af Skanderbeg som handler om Albaniens nationalhelt Gjergj Kastriota, "Iskander-Beg" (1405-1468) og stammer fra en kapitel i Holbergs Helte-Historier fra 1739.
  • udforskningen af middelalderens vestnordiske tekst- og kulturhistorie. Inden for dette felt forskes der ved samlingen i norrøn hagiografi og helgenkult med fokus på den historiske kontekst og de religiøse, litterære og kulturelle forbindelser med de britiske øer og kontinentet. Der forskes endvidere i middelalderens fremstilling af den nordiske mytologi, deriblandt i kristendommens tolkninger af hedenskaben samt udviklingen i middelalderens billede af det nordiske panteon. Den teksthistoriske forskning ved afdelingen indbefatter desuden en større undersøgelse af de islandske fortidssagaers oprindelse og de lærde forbindelser mellem Lund og Island i sidste halvdel af 1100-tallet. Der forskes dertil i senmiddelalderens fortids- og riddersagaer, i den islandske populærlitteratur i perioden ca. 1700-1900 og i islandske almueskrivere i 1700- og 1800-tallet. Den produktive Magnús Jónsson í Tjaldanesi (1835-1922) er emnet for en større fremstilling under forberedelse.

Østnordisk

Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling indeholder sammen med samlingerne på de kongelige biblioteker i København og Stockholm hovedparten af de dansk- og svensksprogede bøger der er overleveret fra middelalderen (ca. 1100-1500), foruden en stor samling danske middelalderdokumenter.

Denne kulturarv i særklasse er fundamentet for udforskningen af

  • de østnordiske sprog i middelalderen. Der arbejdes både med synkron og diakron sprogbeskrivelse, bl.a. beskrivelse af de udtale- og bøjningsændringer som i løbet af bare to-tre århundreder forvandlede vikingetidssproget til dansk omtrent som det lyder i dag.
  • de østnordiske tekster fra middelalderen der bl.a. afspejler de grundlæggende bevidsthedshistoriske forudsætninger – hjemlige og udenlandske – for de danske og svenske samfund i dag. Der arbejdes på at gøre teksterne tilgængelige gennem udgivelse, oversættelse og filologisk analyse og kommentering. En dansk bønnebog, en dansk lægebog og et svensk håndskrift med en stor samling religiøse tekster er bl.a. under behandling, samt religiøse samlingshåndskrifter.
  • senmiddelalderlige brugshåndskrifter (bl.a. bønne- og lægebøger) i materialfilologisk perspektiv. Materialfilologi (material philology) studerer samspillet mellem det tekstlige indhold og tekstens fysiske udformning og mellem teksternes placering i håndskriftet og den kontekst de optræder i. Håndskrifter anskues som historiske vidner, og der spørges til både produktion og efterfølgende brug af teksterne i deres sociale og historiske situationer.

Færøsk

Der forskes i den færøske litteraturs horisontale og vertikale linjer ud i nordisk og europæisk litteratur for at påvise sammenhænge og påvirkninger. Af historiske årsager var talesproget på Færøerne i flere hundrede år færøsk, mens skriftsproget var dansk. En skreven færøsk litteratur er derfor et ungt fænomen med kun 100 år på bagen, og antallet af udgivelser er først accelereret de sidste godt tyve år og ligger nu i nærheden af 150 titler om året. En metalitteratur har det dog vist sig vanskeligere at stable på benene, men de seneste 25 år har flere forskere forsøgt at råde bod på dette.

En monografi om den færøske forfatter Jens Pauli Heinesen f.1932, hvis forfatterskab på ca. 40 romaner, novellesamlinger og teaterstykker formentlig er Færøernes mest omfattende, er i øjeblikket under udarbejdelse.

Foruden planer om yderligere monografier om færøske forfattere født i midten af forrige århundrede er en egentlig færøsk litteraturhistorie på dansk under udarbejdelse.

Konservering

Konservering af håndskriftDen Arnamagnæanske Håndskriftsamling er grundlag for forskning i opbevaringsforhold og indeklima i arkiv- og opbevaringsrum.

Andre forskningsområder er undersøgelser af effekter ved behandling af pergament med vand og alkohol samt restaurering og konservering af middelalderlige vokssegl. Med 1½ års mellemrum afholdes den internationale konference Care and Conservation of Manuscripts.

Ordbog over det norrøne prosasprog

Initiativet til Ordbog over det norrøne prosasprog (ONP) blev taget af Den Arnamagnæanske Kommission i 1939, men i januar 2010 blev ordbogen overført til Det Humanistiske Fakultet som et projekt under Den Arnamagnæanske Samling.

ONP registrerer ordforrådet i det norrøne prosasprog som det foreligger i norske og islandske håndskrifter fra de ældste bevarede håndskrifters tid, dvs. ca. 1150. Ordbogen dækker islandske tekster indtil 1540 da den ældste bevarede trykte islandske bog udkom, Oddur Gottskálkssons oversættelse af Det ny testamente. For de norske teksters vedkommende er grænsen sat til ca. 1370 med den begrundelse at der omkring dette tidspunkt var sket så store forandringer i det norske sprog at norsk og islandsk herefter kun med vanskelighed kan betragtes under ét.

Der er til dato udkommet 3 bind af ordbogen: bd. 1: a-bam (1995), bd. 2: ban-da (2000), bd. 3: de-em (2004). Hertil kommer et registerbind (1989). Ordbogens citatmateriale omfatter ca. 800.000 håndskrevne sedler. Der er i dag adgang til de trykte bind på nettet, og samtlige sedler findes sammen med de tilgrundliggende tekster på ordbogens hjemmeside.