Dialektbrug og sønderjysk i Bylderup, Sønderjylland – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sprog og sted > Bylderup, Sønderjylland

Bylderup, Sønderjylland

Bylderup ligger i et traditionelt dialektområde, hvor de unge stadig benytter sig af dialekt i nogle sammenhænge. Generelt ved vi dog for lidt om, hvor meget, hvor ofte, til hvem og med hvilke effekter unge anvender dialekt. Vi vil derfor indsamle sprogoptagelser med de unge fra Bylderup skole i forskellige situationer, bl.a. uformelle sammenhænge blandt venner og mere formelle situationer som vejledningssamtaler på skolen.

Bylderup Kirke set fra Slogs Å. ©Bylderup-Bov.dk

Sønderjysk dialekt

I inddelingen af de jyske dialekter regnes den traditionelle dialekt i og omkring Bylderup som østligt sønderjysk.

Her kan du lytte til en optagelse med en taler fra Bylderup, som er født i 1892. I optagelsen, der er foretaget i 1971, fortæller hun, hvordan hun oplevede Genforeningen.
Lyt til dialektoptagelse fra Bylderup.

Hvis du vil høre lidt mere sønderjysk, kan du høre en optagelse fra Øster Løgum, lidt nord for Aabenraa, som handler om bagning på landet i gamle dage. Ved denne optagelse er teksten transskriberet, så du kan følge med på skrift. Fortælleren er født i 1896.
Lyt til dialektoptagelse om bagning på dialekt.dk

Bylderup skole. ©Bylderup-Bov.dk

Undersøgelse af dialekten i dag

De unge i Bylderup vil naturligvis benytte sig af et andet og mere moderne sønderjysk end det, der tales på de to optagelser ovenfor. Men de gamle optagelser og beskrivelser af dialekten vil blive brugt til sammenligning med de optagelser, der indgår i "Sprog og sted".

Feltarbejdet er udført i 2014 på Bylderup skole blandt 9. klasseselever.

Dialekt som autenticitetsmarkør

Projektdeltager Malene Monka mener, at Sønderjyllands særlige historie spiller en afgørende rolle for dialektens status og brug i dag.

Sønderjylland adskiller sig fra resten af Danmark ved at have været under tysk styre fra 1864 til 1920. I den periode var dialekten skærmet fra påvirkning fra standarddansk, eftersom alle embedsmænd var tyske, og børnene gik i tysksprogede skoler. Efter Genforeningen i 1920 blev dialekten en vigtig del af sønderjyders selvopfattelse og identitet.

Skilt fra Bylderup på dialekt.

"Sted og sprogforandring"

Malene Monka har således i Sted og sprogforandring. En undersøgelse af sprogforandring i virkelig tid hos mobile og bofaste informanter fra Odder, Vinderup og Tinglev (ph.d.-afhandling 2013, download pdf) fundet, at sønderjyske sprogbrugere ofte ser dialektbrug som autenticitetsmarkør.

Som én hendes informanter fra Tinglev sagde: "Hvis man er sønderjyde, så må man også snakke sønderjysk!". Landsdelens særlige historie har blandt andet betydet, at dialekttalende sønderjyder er mere bevidste om deres dialekt, og hvem de taler den med, end det er tilfældet andre steder i Danmark.