Om "Sprog og sted: Sproglig variation i by og land i Danmark" – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sprog og sted > Om "Sprog og sted"

Om forskningsprojektet "Sprog og sted"

Hvordan står det til med dialektbrugen i danske urbane og rurale områder? Hvordan udtrykkes geografisk tilhørsforhold gennem sprog i dag? Landsbyen Bylderup ligger i et traditionelt dialektområde, mens bydelen Vollsmose er præget af et sprogmøde mellem flere kulturer.

Sted og stedstilknytning

I dette projekt undersøger vi sted og stedstilknytningens betydning for unge sprogbrugere i to 9. klasser i Danmark, henholdsvis Bylderup i Sønderjylland og Vollsmose på Fyn.

Boligblok i Vollsmose. © Idébureau 2+1

De unges sprogbrug i de to områder, og hvordan holdninger og orienteringer til det lokale sted hænger sammen med de unges brug af forskellige sproglige træk, sammenlignes.

Traditionelle dialekters og nye sprogudviklingers status i en tid præget af globalisering og mobilitet, undersøges i den sammenhæng.

Tværfagligt samarbejde

"Sprog og sted"-projektgruppen består af forskere med baggrund i sociologi, sociolingvistik og dialektologi. 

Den tværfaglige karakter vil udnytte synergien mellem disse tre forskningsområder.

I et bredere perspektiv vil projektet bidrage til den løbende mediedebat og den politiske diskussion om 'udkantsområder' og 'ghetto-områder' i Danmark.

Forventede resultater

At sproglig variation og dialekters status er forbundet med sprogbrugernes fornemmelse for - og tilknytning til - steder, ved vi allerede. Vi forventer dog, at projektet vil afdække en mere kompleks sammenhæng end hidtil antaget.

Formålet med projektet er at

  • bidrage til teoriudvikling inden for sociolingvistik og moderne dialektologi
  • udvikle og afprøve nye metoder til udforskningen af sproglig praksis

Skilt med Bylderups slogan. © Privat foto

Delprojekter

I projektet indgår en række delprojekter.

  • I ét af delprojekterne fokuserer vi på unges indgang til arbejdsmarkedet og de højere uddannelser.
    Her undersøger vi i hvilken grad brug af dialekt og multietniske ungdomsstile influerer på de muligheder, der opstilles for de unge.

    Læs mere om gatekeeperprojektet.

  • I et andet delprojekt undersøges, hvordan unge forholder sig til deres lokalområde, og hvad dette betyder for deres sprogbrug. Et vigtigt aspekt i dette delprojekt er, hvordan køn har indflydelse på hvordan steder "gøres" og italesættes.

    Læs mere om "Ned på hjørnet eller ind til byen?"

  • Folk skaber steder, steder skaber folk, og sprog spiller en rolle i begge situationer. I et tredje delprojekt sammenlignes 11 niendeklasseelever i Odensekvarteret Munkebjerg med 12 elever i Vollsmose ift. hvordan stedtilknytning og fremtidsplaner kommer til udtryk i deres sprogbrug. Desuden undersøges om fynsk dialekt stadig har en berettigelse i søgningen efter mulige svar.

Hvorfor undersøge dialektbrug i Bylderup og Vollsmose?

Grønthandel i Vollsmose © Ángel Gutierrez

Bylderup ligger i et traditionelt dialektområde, hvor de unge stadig benytter sig af dialekt i nogle sammenhænge. Generelt ved vi dog for lidt om hvor meget, hvor ofte, med hvem og med hvilke virkninger unge anvender dialekt.

Vi vil derfor indsamle optagelser med de unge i forskellige situationer, bl.a. uformelle sammenhænge blandt venner og mere formelle situationer som vejledningssamtaler på skolen. Læs mere om valget af Bylderup.

Vollsmose er et flersproget og flerkulturelt bykvarter. Nyere studier har vist, at unge kan benytte sig af regionalsprog i kombination med træk fra f.eks. arabisk og tyrkisk.

Vi vil undersøge i hvor høj grad - og med hvilke betydninger - dette foregår blandt de unge i Vollsmose. Læs mere om valget af Vollsmose.

Forskningsspørgsmål - de store

  • Hvad er dialekters og regionalsprogs status i det 21. århundrede præget af globalisering og mobilitet?
  • Bruges, og i givet fald hvordan, lokale sprogtræk til at skabelse af lokalitet, identitet og stedsfornemmelse (sense of place)?
  • Giver traditionelle sociolingvistiske dikotomier som urbane vs. rurale og monoetniske vs. multietniske sprogsamfund mening i det 21. århundrede? Eller er der andre skillelinjer der gælder i mobilitetens tidsalder?

Forskningsspørgsmål - de lidt mindre og mere konkrete

  • I hvilken grad kombineres traditionelle dialekttræk med nye, multietnolektiske træk?
  • Hvordan påvirker social og geografisk orientering dialektudjævning og sprogvalg?

Grundlæggende hypotese

De unge i Bylderup og Vollsmose bruger dialekt, lokale sprogtræk og ungdomssproglige træk på samme måder, med samme hensigter og effekter. Det er blot forskellige træk, de unge har adgang til at benytte sig af.