Stemmer vi som vi taler?
Som en pudsighed fra dialekternes verden ser et kort over nyvalgte borgmestre i Danmark ud til at afsløre at forskellen i partifarve følger klassiske dialektgrænser.
Særligt i Jylland er billedet tydeligt. Med ganske få undtagelser er den nyvalgte borgmester fra den borgerlige fløj i det område hvor den klassiske dialekt foruden fællesdansk stød indeholder det såkaldte vestjyske stød. I de områder hvor man traditionelt slet ikke har haft stød, eller kun haft det mindre markante fællesdanske stød, er borgmesteren som oftest socialdemokrat.
På Fyn er billedet næsten lige så tydeligt, mens det på Sjælland er noget mindre klart at politikken følger stødgrænserne. Faktisk er billedet snarere omvendt: Der er en tendens til at den borgerlige fløj dominerer i de områder hvor man ikke har det særlige sjællandske kortvokalstød.
Hvad angår den nok allermest markante forskel, grænsen mellem stød i det hele taget og ikke-stød, er billedet også noget mudret. Og om der i virkelighedens og nutidens verden - med udviskede dialektgrænser - overhovedet er en årsagssammenhæng, skal man nok snarere være valgforsker end dialektforsker for at afgøre!
Hvad er stød?
Stød er den lille 'hikkelyd' som (i rigsmålet og i dialekter der har stød) gør at man kan høre forskel på f.eks. mand og man. I ordet mand er der stød, men ikke i ordet man. Tilsvarende er der stød i tal! (bydemåde af tale), men ikke i et tal. Vestjysk stød finder man fx ka't (= katte), og som eksempler på ord med sjællandsk kortvokalstød kan nævnes katten, fætter og lækker.
Stødet er opstået i Danmark engang i fortiden – formentlig engang i senmiddelalderen – og har bredt sig til hele det nordlige Danmark, men ikke til det sydlige Danmark, herunder det sydlige Sjælland. Og stødet findes ikke i andre nordiske sprog.