Danske Talesprog 6

Nicolai Pharao og Gert Foget Hansen: Prosodiske træk i et- og tosprogede unges københavnsk.
Side: 1.

I denne artikel præsenteres resultater fra en akustisk og auditiv undersøgelse af prosodiske træk ved ungdomskøbenhavnsk og københavnsk multietnolekt. Vi har undersøgt varigheder af fonologisk korte og lange vokaler i såvel betonede som ubetonede stavelser. Desuden præsenteres eksempler på tonale forhold i de to lekter. Undersøgelsen er udformet som en komparativ studie af ungdomskøbenhavnsk og multietnolekt og er baseret på eliciteret materiale. Resultaterne viser at de to lekter
udviser systematiske forskelle i realiseringen af kontrasten mellem kort og lang vokal samt forskelle i varighedsrelationerne mellem vokaler i betonede og ubetonede stavelser. Det viser sig desuden, noget overraskende, at vokalernes varighed påvirkes af om den følgende stavelse indeholder reducerbart schwa - men med meget forskellige konsekvenser i de to lekter. Med hensyn til reduktion af schwa viser der sig også at være systematiske forskelle mellem ungdomskøbenhavnsk og multietnolekt.

Anders Nordebring: Några benämningar på nyponet i sønderjysk. Ett diskussionsförslag.
Side : 51.

I uppsatsen diskuteras huruvida några sønderjyska ord med betydelsen ’ny-pon’ särskilt juge(bær) och jubær innehåller den fda. diftongen iú eller är lånord med tysk bakgrund. Det föreslås att juge(bær) kunde vara bildat till det lty. verbet jucken ’klia’.

Inger Ejskjær: Svenske og norske sekundære nasalkonsonanter belyst ud fra danske klusilparasitter og rhinske Gutturalisierungs-fænomener.
Side: 71.

Norske og svenske "dæmpede vokaler" synes overvejende at være udgået fra gammel halvvokal foran n (fx bångn af baun). Der er stedvis dog også eksempler som vingn 'vin', dungn 'dun'. Den parasitiske konsonant er yderst sjældent en klusil og er ikke forbeholdt accent 1 som i dansk. Svenske og norske forhold kan ses som paralleludvikling til nedertysk "Gutturalisierung', (fx vingn 'vin'. Rhinske dialekters "Verstärkung" omfatter derimod både "Gutturalisierung” og klusilindskud i ord med "Schärfung". Mht. de danske klusilparasitter finder jeg Poul Andersens teori om glidning i de høje vokaler resulterende i klusilparasit uanfægtelig (jf. herunder, at vestfynsk "afsporing" er materialegodtgjort) og ser de rømøske ekstreme forekomster som enten påvirkninger fra både fastlandsjysk og tysk eller som selvstændige dobbeltparalleller til "Gutturalisierung" og "Verstärkung".

Karen Margrethe Pedersen: Skrivefærdighed og talesprog hos menige danske soldater i treårskrigen 1848-50.
Side: 83.

Artiklen indeholder kritiske kommentarer til Vibeke Sandersens disputats om skrivefærdighed og skriftsprog hos menige danske soldater i treårskrigen 1848 50. Det påvises, at forfatterens tolkning af soldaternes stavefejl er fejlfuld, fordi hun ikke har udnyttet den eksisterende viden om datidens dialekter. Og det diskuteres, om der kan have eksisteret et fælles lavsprog omkring 1850, som foreslået af forfatteren.

Inge Lise Pedersen: Nøgterne kvinder og følsomme mænd? En analyse af breve og dagbøger fra grundtvigske miljøer i slutningen af 1800-tallet.
Side:103.

Det er en almindelig opfattelse at kvinders sprog er mere følelsesbetonet end mænds, ligesom det er en almindelig erfaring at dialekterne er relativt fattige på udtryk for især blidere følelser. I breve og dagbogsoptegnelser fra det grundtvigske højskolemiljø i slutningen af 1800-tallet er det imidlertid i en del tilfælde mændene der er mest emotionelle. Med udgangspunkt i en analyse af to brevvekslinger, repræsenterende dels den mere akademisk dannede og borgerlige del af grundtvigianismen dels højskolebønder med rod i de gudelige vækkelser, argumenteres der i artiklen for at det emotionelle sprog er kommet ad to veje, via 1700-tallets og guldalderkulturens følsomhed til den mere borgerlige del af grundtvigianismen, mens følsomheden hos de grundtvigske bønder snarere skal ses i sammenhæng med den individualisering der skete i de religiøse vækkelser og den særlige omgangsform der dyrkedes blandt de vakte.

Tore Kristiansen: Engelsk i dansk sprog og sprogsamfund: rapport fra en landsdækkende meningsmåling.
Side: 139.

Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning blev via telefonen i februar-marts 2002 stillet nogle få spørgsmål om deres egen brug af engelsk og om hvordan de ser på engelskindflydelsen i det danske sprog og sprogsamfund. Artiklen fremlægger resultaterne.

 

Tidsskriftet udgives af Afdeling for Dialektforskning.