Etymologiske oplysninger i Ømålsordbogen
Aktivitet: Tale eller præsentation - typer › Foredrag og mundtlige bidrag
Henrik Hovmark - Foredragsholder
Da redaktionsreglerne for Ømålsordbogen (ØMO) blev fastlagt i 1970’erne og 1980’erne, blev de etymologiske oplysninger nedprioriteret: De skulle kun udarbejdes for ord der ikke fandtes i Ordbog over det danske Sprog (ODS), arbejdet skulle begrænses til opslag i relevante (special)ordbøger, og hvis et svar ikke umiddelbart kunne findes, skulle man blot notere: “Ordets opr(indelse) uvis” e.l. Ikke desto mindre rummer ca. 12 % af artiklerne i ØMO etymologiske oplysninger.
En undersøgelse af disse oplysninger i bind 1-13 (a-m) viser en udvikling i den redaktionelle praksis fra mere løs organisering og behandling til mere konsekvent. I de tidlige bind afviges hovedreglen jævnligt: en del simpleksord der ikke findes i ODS, mangler etymologi (dagmeje, dalmer). Etymologiernes leksikografiske placering er også uden konsekvent markering. Indholdsmæssigt er eksplicit markering af fx afledningsforhold (også produktive) mere gennemført i senere bind. Beskrivelserne af især orddannelsestyper bliver også mere præcis: afledt af i stedet for blot til, øget brug af fagtermer (”dvandva” langsej), reference til interne undersøgelser (drivende våd af drivvåd, jf. –ende II.2).
Der er imidlertid også markante fællestræk for alle bind: hyppig markering af uvis oprindelse (ca. 25 % af alle etymologier; forsigtige formuleringer, fx ”muligvis” (livgarn) og ”vist” (lirrevorn)); oplysninger om visse lydlige (sær)udviklinger i udtaleafsnittet (afsæd(e), løb II).
De etymologiske oplysninger i ØMO synes i nogen grad at været styret af et ønske om at forklare uigennemskuelige eller atypiske dannelser (herunder lydudviklinger) (jf. Durkin 2009:34ff.). Foredraget vil imidlertid også pege på og diskutere årsager til etymologiernes varierende antal og omfang. I nyere bind ses undertiden mere formidlende etymologier, fx henvisninger til ODS eller andre etymologiske fremstillinger selvom ordet allerede findes i ODS (luffe I). Dette afspejler muligvis en generelt større redaktionel opmærksomhed i forhold til afkodningen af ordbogens komplicerede indhold.
En undersøgelse af disse oplysninger i bind 1-13 (a-m) viser en udvikling i den redaktionelle praksis fra mere løs organisering og behandling til mere konsekvent. I de tidlige bind afviges hovedreglen jævnligt: en del simpleksord der ikke findes i ODS, mangler etymologi (dagmeje, dalmer). Etymologiernes leksikografiske placering er også uden konsekvent markering. Indholdsmæssigt er eksplicit markering af fx afledningsforhold (også produktive) mere gennemført i senere bind. Beskrivelserne af især orddannelsestyper bliver også mere præcis: afledt af i stedet for blot til, øget brug af fagtermer (”dvandva” langsej), reference til interne undersøgelser (drivende våd af drivvåd, jf. –ende II.2).
Der er imidlertid også markante fællestræk for alle bind: hyppig markering af uvis oprindelse (ca. 25 % af alle etymologier; forsigtige formuleringer, fx ”muligvis” (livgarn) og ”vist” (lirrevorn)); oplysninger om visse lydlige (sær)udviklinger i udtaleafsnittet (afsæd(e), løb II).
De etymologiske oplysninger i ØMO synes i nogen grad at været styret af et ønske om at forklare uigennemskuelige eller atypiske dannelser (herunder lydudviklinger) (jf. Durkin 2009:34ff.). Foredraget vil imidlertid også pege på og diskutere årsager til etymologiernes varierende antal og omfang. I nyere bind ses undertiden mere formidlende etymologier, fx henvisninger til ODS eller andre etymologiske fremstillinger selvom ordet allerede findes i ODS (luffe I). Dette afspejler muligvis en generelt større redaktionel opmærksomhed i forhold til afkodningen af ordbogens komplicerede indhold.
24 maj 2023
Begivenhed (Konference)
Titel | 17. Konference om Leksikografi i Norden |
---|---|
Dato | 24/05/2023 → 26/05/2023 |
Hjemmeside | |
Afholdelsessted | Universitetet i Bergen |
By | Bergen |
Land/Område | Norge |
Grad af anerkendelse | International begivenhed |
- leksikografi, historisk leksikografi, seddelsamlinger, kulturarv
Forskningsområder
ID: 374403764