Danske Talesprog 20
Sprogets væsen og det gode sprogsamfund – som jeg har set det
Af Tore Kristiansen
Manuskriptet til professor emeritus Tore Kristiansens fratrædelsesforelæsning der skulle have været holdt marts 2020, men blev aflyst på grund af Coronapandemien.
For Kristiansen, eller: Hvor kommer holdninger fra?
Af Frans Gregersen
Efter en kortfattet præsentation af Tore Kristiansens store fortælling om sprogholdningers betydning for den sproglige udvikling følger to empiriske problematiseringer, nemlig bornholmsk og sønderjysk. Derefter præsenteres et rammeværk til forståelse af de historiske processer som indgår i standardisering, og dette anvendes til at beskrive bl.a. forskellen mellem Danmark og Norge som sprogsamfund. Tanken er at de samfundsmæssige processer der i sidste ende ligger bag standardiseringen, også præger sprogholdningerne, især fremhæves nationalstatsmystifikationens rolle. I artiklens sidste del forsøges standardiseringsprocessen begrebet som ujævnt forløbende og indlejret i klassemæssige modsætninger.
For materialistisk sprogteori – og ideologisk forandring. Svar til Frans Gregersen
Af Tore Kristiansen
I sin artikel i dette bind af Danske Talesprog problematiserer Frans Gregersen en række aspekter ved min forståelse af, og tilgang til undersøgelse af, sprogholdninger. Som overordnet filosofisk problemstilling drejer det sig om hvordan sprogholdninger, som ideologisk aspekt ved sprogforandring, skal behandles i en materialistisk sprogteori. Problemstillingen diskuteres konkret ved at se på ideologiens rolle i sproglig standardisering, dels på nationalt plan i Danmark og Norge, dels på lokalt plan i Sønderjylland og på Bornholm. Ud over (eller som del af) spørgsmålet om sprogholdningernes materielle forankring problematiserer Gregersen min tese om at de underbevidst tilkendegivne holdninger har en betydning for sprogbrugen som de bevidst tilkendegivne holdninger ikke har. Min artikel her er kommentarer til disse problematiseringer.
Talt dansk i Norge fra 1536 til 1814
Af Inge Lise Pedersen
Med reformationen blev dansk indført som gudstjenestesprog i Norge og dermed det skriftnære talesprog der opstod i 1500-tallet i Danmark, og som også blev brugt i Norge af præster og andre embedsmænd. Artiklen genskriver den gængse norske fremstilling, idet der argumenteres for at det såkaldte højtidssprog var en videreudvikling af det skriftnære offentlige sprog. Den svage urbanisering og den stærke danskorientering hos eliten i Oslo betød at der ikke (som i Danmark) blev skabt et dannet dagligsprog på hjemlig basis. Derfor blev (dele af) højtidssproget brugt i flere sammenhænge end i Danmark.
Holdningers og mediers rolle i (de)standardisering
Af Jacob Thøgersen og Nicolai Pharao
Der er ingen tvivl om at Danmark er et samfund præget af stor sproglig homogenitet. Dialekterne er i praksis forsvundet, og talesprogsvariationen er stærkt begrænset. Denne proces kan beskrives som standardisering men også med et andet perspektiv som restandardisering, demotisering eller måske endda destandardisering. Det fører til en del forvirring, ikke mindst i diskussion med udenlandske kolleger. I første del af denne artikel diskuterer vi begrebsliggørelse af (re/de)standarderingsprocessen.
Fordi æterbårne medier har spillet en væsentlig rolle i standardiseringsprocesserne op igennem det 20. århundrede, diskuterer vi i anden halvdel af artiklen mediernes rolle i sprogvalg her i første fjerdedel af det 21. århundrede. Er det moderne, ’sociale’, medielandskab præget af yderligere homogenisering, eller betyder decentralisering af medierne også en ændring af fastgroede mediesprogsstereotyper?
Artiklen er bygget op som to relativt løst forbundne diskussioner med to centrale elementer i det Tore Kristiansenske teorikompleks: Dels begrebet ’standard’ (og afledte standardiseringsprocesser); dels antagelsen om at æterbårne medier har spillet en central rolle i spredningen af standardsprog og standardsprogsnormer. Vi kigger i krystalkuglen og ser hvad nye medieudviklinger kan betyde.
Masketesten og målingen af bevidst og underbevidst ytrede holdninger til dialektal variation
Af Christoph Hare Svenstrup
I artiklen præsenteres resultaterne af Stuttgart-undersøgelsen, der er en del af SLICE-netværket, som beskæftiger sig med standardsprogsideologier i Europa. Projektet undersøger unges bevidste og underbevidste holdninger til dialekt (Schwäbisch) og standard(tale)sprog (Hochdeutsch) i Stuttgart-området for at belyse Stuttgarts indflydelse på sprogideologierne i området. Projektet er udformet, så det er sammenligneligt med sprogholdningsundersøgelserne ved LANCHART-centret. Analyserne af de bevidste holdninger viser, at unge fra Stuttgart-området fortrækker deres egen måde at tale på, Schwäbisch og Hochdeutsch, mens deres underbevidste holdninger røber en præference for Hochdeutsch frem for Schwäbisch. Det tyder på en fremskreden standardiseringsproces, en udvikling fra dialekt til standardsprog, på det ideologiske niveau, hvor det er bogligt orienterede unge og unge fra Stuttgart, der fører an. Med udgangspunkt i disse resultater samt resultaterne fra LANCHART og det norske forskningsprojekt ‘Dialektendringsprosessar’ diskuteres valideringen af den dialektale variation som det primære holdningsobjekt samt forskellen mellem målingen af bevidste og underbevidste sprogholdninger.
Genkendelse, sprogholdninger og standardisering: Nye fund i Bylderup, Hirtshals og Nexø
Af Marie Maegaard, Pia Quist og Nicolai Pharao
Denne artikel præsenterer resultater af en række holdnings- og genkendelsesundersøgelser som blev gennemført i forlængelse af feltarbejde i regi af det såkaldte Periferiprojekt (Dialekt i periferien, finansieret af VELUX Fonden 2015-2017) i henholdsvis Hirtshals, Nexø og Bylderup. I alt 256 unge har lyttet til sprogprøver af lokale, regionale og københavnske stemmer mens de har responderet på en holdningsundersøgelse og genkendelsestest. Resultaterne af eksperimenterne bidrager til Periferiprojektets overordnede fund ved at supplere analyser af sprogbrug og ideologi med ekstra viden om de sproglige varieteters lokale indeksikaliteter. Men eksperimenterne bidrager også med ny viden og nuancer til de eksisterende danske holdningsundersøgelser ved blandt andet at pege på stedernes forskellige kontekster og sprogforandringsprocesser, og også ved at vise at ’køn’ synes at være en mere afgørende faktor blandt en del af deltagerne end vi tidligere har set.
Sprog og Sted. En undersøgelse af sproglig variation i forstaden og landsbyen
Af Pia Quist
I denne artikel præsenteres nogle overordnede resultater af LaPUR-projektet som gennemførtes i årene 2014 til 2018 ved Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet. Ved at sætte fokus på ’sted’ i teori og praksis var det projektets mål at undersøge hvordan sprogbrugere udvikler og benytter sig af sproglig variation, herunder dialekt og multietnisk ungdomsstil, til at skabe meningsfulde forbindelser mellem sig selv og deres lokaliteter. I projektet fulgte vi i alt 70 elever fra niende klasser i henholdsvis landsbyen Bylderup i Sønderjylland og Odenseforstaden Vollsmose på Fyn. Eleverne blev lyd- og videooptaget i forskellige formelle og uformelle kontekster, og data blev analyseret i forskellige delprojekter. På baggrund af projektets resultater konkluderes det at sprog, sprogbrugere og steder stadig i en tid præget af globalisering og mobilitet er forbundne i et historisk betinget forhold, og dialekter bruges som symbolsk ressource i koblingen af mennesker og steder.
Afdialektalisering på Bornholm – det sidste stadie?
Af Anne Larsen og Andreas Candefors Stæhr
Nyere studier af bornholmsk dialekt viser, at afdialektaliseringen blandt unge talere på øen er så fremskreden, at dialekten i princippet kunne erklæres død blandt denne gruppe talere. På trods af dette viser denne artikel, hvordan dialekten alligevel kan karakteriseres som ”levende” i en eller anden forstand. Ud fra et sprogligt etnografisk perspektiv undersøger vi, hvordan dialekttræk stadig anvendes i bestemte situationer blandt unge bornholmere. Selvom standardiseringen er en realitet i de unge bornholmeres umarkerede hverdagssprog, viser undersøgelsen, at dialekten (ofte i en stiliseret form) alligevel har særlige kommunikative funktioner blandt de unge, at dialekten ideologisk set er til stede, og at den stadig bliver tilskrevet nye betydninger i bestemte hverdagskontekster.
Narrativt talesprog – råt vs. redigeret
Af Philip Diderichsen
I denne artikel undersøger jeg ideer om godt (medie)sprog ved at sammenligne to korpusser med forskellige gengivelser af autentisk talesprog: Dels præcise sprogvidenskabelige transskriptioner, dels citerede passager i journalistiske featureinterviews. De to korpusser sammenlignes statistisk for at afdække hvilke grammatiske konstruktioner der er karakteristiske for hver af de to sprogformer. Resultaterne viser at mens der er få konstruktioner der er signifikant overhyppige i aviscitaterne, er der en række forskellige konstruktioner der er signifikant overhyppige i de sprogvidenskabelige transskriptioner. Med andre ord: Der er en række grammatiske konstruktioner i naturligt talesprog der sjældent forekommer i talesprog redigeret til featureinterviews. De fleste af disse konstruktioner kan opfattes som ‘tomgang’ eller ‘støj’, som journalister eksplicit rådes til at holde sig fra. Der viser sig således en norm om at undgå sproglig ‘sjusk’ på konstruktionsniveau i redigeret talesprog.