I mit arbejde med en udgivelse af Læsøs stednavne i skriftserien Danmarks Stednavne er jeg stødt på et ualmindeligt stort antal stednavne som består af præpositionsforbindelser. Det er navne som I Gyden, På Bakken og Ved Kirken. Præpositionsnavne som disse er sjældne i Danmark i dag, men der findes paralleller til de læsøske navne i kilderne i flere områder i Danmark, hovedsageligt i egne der har været kendetegnet ved enkeltgårdsbebyggelse. Navnene er oftest dannet af let genkendelige ord for topografiske forhold, vegetation, samfærdsel og bebyggelse, og de er derfor oftest lette at tolke rent etymologisk. Det er imidlertid en væsentlig større udfordring at vurdere hvornår præpositionsforbindelserne optræder som appellativiske stedbestemmelser, og hvornår de optræder som proprier. Det læsøske materiale findes typisk i 1600-tallets matrikler og jordebøger som en del af en personbenævnelse, fx Jens Larsen på Bakken og Hans Jensen ved Kirken, og her kan det være uhyre svært at vurdere om der er tale om et proprium, og desuden om det eventuelle proprium er et stednavn eller (en del af) et personnavn. Enkelte steder er der dog ikke tvivl, fx 1651-52: den halve gård i Vester sogn, som kaldes i Gyden. Navnetyper HAR altså eksisteret på Læsø, men har tilsyneladende været så problematisk at have med at gøre at de fleste af navnene i løbet af 1700-tallet blev standardiseret så de ligner mere almindelige navnetyper i Danmark, fx Gydensgård, Bakkensgård og Kirkensgård.