I middelalderen og muligvis før etableredes et landeforsvar, som forpligtede landbobefolkningen til at holde øje med udefrakommende farer og til straks at varsle, hvis fjendtlige skibe nærmede sig. Varslingen bestod blandt andet i at tænde signalbål, bavne, på højdedrag og på den måde sende besked gennem landskabet. Bavnevarsling var i brug helt frem til 1800-tallet og er også i nyeste tid testet, se fx Skalk 2018. Der findes ikke landsdækkende militærregistre over, hvor bavnene var anlagt, men studier har vist, at marknavne er en god indikator. Disse findes i markbøgerne fra slutningen af 1600-tallet og på udskiftningskort fra omkring 1800. Ods Herred i Nordvestsjælland gør ikke meget væsen af sig i danmarkshistorien, men kystlandskabet og ikke mindst indsejlingen til Isefjord og Roskilde Fjord, må have betydet, at varslingssystemet her har været særlig vigtigt. I oplægget præsenteres en undersøgelse af marknavne i området, der har ført til nye erkendelser - dels i forhold til forled i dialektformen barn (=bavn), dels i forhold til bavne-lokaliteternes lokalgeografiske beliggenhed indenfor landsbyernes ejerlav og vange.