I den traditionelle nordiske navneforskning er det hovedsageligt stednavne fra oldtiden som har haft størst interesse. Dette afspejles også i Namn och bygd hvor repræsentationen af navnetyper fra middelalderen er noget svingende. Blandt de middelalderlige stednavnetyper strækker nogle sig tilbage til vikingetiden mens andre fortsætter ind i tidlig moderne tid, men fælles for dem alle er at de har været særligt produktive i middelalderen. I Namn och bygd er det især de meget frekvente navne på -torp, -ryd og -hult som i forskellig grad har fået forskernes opmærksomhed, men også en del mere geografisk begrænsede typer er repræsenteret, det gælder især svenske navnetyper som fx navne på -hester og -arv(et).