Mange danske stednavne er op mod 2000 år gamle og er derfor vigtige kilder til vores historie og til de tidligste kendte stadier af det danske sprog. Nogle stednavnetyper findes gennem hele landet, fx navne på -lev, -by og -rup, mens andre er helt særlige for et lokalt område. I foredraget præsenteres de almindeligste danske stednavne og deres forekomst i Nordsjælland, ligesom navne der er særlige for foreningens lokalområde trækkes frem.

En stor del af de danske stednavne tilhører mere eller mindre spredte navnetyper med fælles endelse. Nogle navnetyper er typiske for jernalderen, det gælder for eksempel navne der ender på -inge, -um, -løse, -lev og -sted. Andre er typiske for vikingetiden og middelalderen, fx navne på -by, -toft, -torp, -bøl, -rød og -tved. Andre navne igen er dannet i moderne tid, og her er det især navne dannet med imperativer og abstrakte substantiver som springer i øjnene, fx Springforbi og navne på -ro, -minde osv.

Stednavne kan relatere til natur og kultur, eller de kan være bebyggelsesnavne. Det betyder at de kan denotere meget forskellige lokaliteter, fx skove, søer og åer, gader, kultiveret land, huse og byer. En stor del af de bebyggelsesnavne vi kender i dag, er oprindeligt dannet som naturnavne og senere overgået til at betegne en bebyggelse. Det gælder for eksempel nordsjællandske navne som Gundsømagle og Stavnsholt.

For at bestemme hvilke ord der indgår i et gammelt stednavn, er det nødvendigt at undersøge de ældste skrivemåder. Oftest er der tale om skrivemåder fra middelalderlige dokumenter, kun enkelte navne har en skriftlig overlevering ældre end det. De ord der indgår i stednavnene, kan gennem vores kendskab til sproghistorien i nogle tilfælde afsløre navnets alder. Det gælder eksempelvis når kristne fornavne indgår, fx Jon (< Johannes) i Jonstrup. I sådan et tilfælde kan navnet ikke gå tilbage til hedensk tid.

De nordsjællandske stednavne tegner for en stor del et billede som ligner det samlede danske stednavnekort. Det gælder for eksempel navne som Smørum, Stenløse, Jyllinge, Svestup, Østrup, Nybølle, Edelgave og mange flere. Men nogle navne er særlige for området på forskellig vis. Eksempelvis har efterleddet -holt(e) i Nordsjælland i nogle tilfælde udviklet sig til -elt(e) i fx Kirkelte, og navne med endelsen -rød, fx Vassingerød og Birkerød, er meget karakteristiske for Nordsjælland