Dialektforskning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nordisk Forskningsinstitut > Forskning > Dialektforskning

Dialektforskning 

Afdeling for Dialektforsknings område er dansk talesprog. Der forskes inden for:

  • Geografisk variation; de traditionelle danske dialekter og de yngre regionale sprogformer som de fleste steder har afløst dialekterne. For så vidt angår de regionale og dialektale forhold, dækker afdelingens forskning først og fremmest sproget på Øerne.
  • Socialt betinget talesprogsvariation. Indfaldsvinkel og metode er her overvejende sociolingvistisk, idet sproget beskrives i forhold til sprogbrugernes sociale baggrund, herunder alder, køn og etnicitet.
  • Samtaleanalyse. Metoderne forener konversationsanalyse og dialogisme med livsforms- og livsstilsanalyse og andre socialvidenskabelige indfaldsvinkler.

Dialekter og regionalsprog

Dialektforskning Dialekter er geografisk afgrænsede sprog. De traditionelle dialekter indeholder mange træk der afviger fra moderne rigsdansk, og de er i reglen knyttet til mindre lokalområder. De moderne dialekter indeholder kun få afvigende træk, og de kan ikke afgrænses så snævert. De kaldes derfor også regionalsprog.

Dialektforskning omfatter alle sider af sproget: udtale, bøjning, syntaks, fraseologi, orddannelse, ordforråd m.m.

Afdelingens hovedserie Ømålsordbogen beskriver det sprog og den kultur der hørte til det danske landbosamfund i tiden før mekaniseringen, med hovedvægten på tiden 1850-1920 hvor over halvdelen af befolkningen boede på landet, og de fleste talte dialekt.

Ordbogen beskriver talesprog og bygger på mundtlige kilder, dvs. på optegnelser med ældre landboer og på udskrifter fra båndoptagelser. I begrænset omfang indgår der dog også skriftlige kilder. De ældste mundtlige "meddelere" til ordbogen er født omkr. 1850, mens de skriftlige kilder kan række længere tilbage.

Sociolingvistik

Billede fra dialekt.ku.dk I løbet af 1970'erne og 1980'erne blev sociolingvistik en væsentlig forskningsdisciplin på afdelingen. Der blev udført et antal undersøgelser med sociolingvistisk inspiration eller ligefrem efter sociolingvistisk forbillede. Der udførtes således undersøgelser af dialekter rundt om i landet med inddragelse af sociolingvistiske metoder, herunder eksempelvis brugen af sociale variable og kvantitativ statistik.

Med det laboviansk inspirerede Projekt Bysociolingvistik, som var en regulær sociolingvistisk undersøgelse af talesprog i Nyboder, blev storbysprog introduceret som forskningsobjekt. Siden har sociolingvistik været en central disciplin for afdelingen. I de seneste år er der kommet stadig mere fokus på studier af multietnolekt, ungdomssprog og urban livsstil og sprogbrug.

Samtaleanalyse

Siden begyndelsen af 1990'erne har kvalitativ sociolingvistik og samtaleanalyse været en del af afdelingens forskning. Der udføres studier af sprog på arbejdspladsen og i forskellige institutionelle rammer. Sprogets rolle i den pædagogiske praksis og i ledelse og human resource management er blandt de områder der forskes i. Metoderne forener konversationsanalyse og dialogisme med livsforms- og livsstilsanalyse og andre socialvidenskabelige indfaldsvinkler.

Language change in real time

DGCSS I 2005 blev afdelingen nabo til og samarbejdspartner med Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (DGCSS). Centeret forsker i sprogforandring i real tid, dvs. hvordan og efter hvilke principper konkrete menneskers sprog ændrer sig over en årrække. Dialektafdelingens optagelser udgør et essentielt datamateriale for DGCSS.

Nogle af dialektafdelingens medarbejdere er medlemmer af centerledelsen, og afdelingen og centeret samarbejder i det daglige på utallige måder. Afdeling og center er i princippet adskilte enheder, men i praksis deles en del kontorer, biblioteket og flere funktionsbestemte rum.

Hvad det sociolingvistiske arbejde angår, er der ingen klar skillelinje mellem afdelingens og centerets regi; de fleste af afdelingens sociolingvister producerer forskning der er koordineret med og passer ind i centerets virke.